You are currently viewing Bo bedre med masser af naturlig belysning

Bo bedre med masser af naturlig belysning

Dagslys er noget af det vigtigste for sundhed i både krop og sind. Solen giver os livsnødvendige vitaminer, og så gør lys os også automatisk mere glade og mere vågne. Hvis du skal til at indrette dit drømmehjem eller gerne vil give boligen en makeover, så begynd at indtænk, hvordan du får mest mulig naturlig belysning ind i dit hjem.

Den gode belysning kommer naturligt, hvis du har mange vinduer. De tillader dagslyset at skinne igennem og oplyse dit hjem, så du ikke har behov for tændte lamper i løbet af dagen. Det er den bedste måde at nyde solens dejlige stråler på, selvom du er indenfor, og så skaber det en skøn, lys og varm atmosfære i dit hjem.

Luk lyset ind

Vinduer er noget af det vigtigste vi har i vores hjem. Ikke nok med at de ser enormt flotte ud, så tillader de os også at lufte ud og temperaturregulere på de varme dage. I soveværelset er det for eksempel utrolig vigtig at have vinduer, så man kan lufte ud efter en god nats søvn. Den friske luft er nødvendig for det gode indeklima, og derfor er det ekstra vigtig at man har vinduer i hjemmet. 

De lader os også at nyde alt der foregår udenfor fra komforten i vores eget hjem. Selv på de kolde vinterdage kan solen skinne, og der er det herligt at sidde inden for i ens eget varme hjem og nyde solen. Det gode dagslys i boligen gør os i godt humør, og så sørger det for at vi holder os vågne og aktive hele dagen. 

Få dagslys ind fra flere vinkler

Hvis du gerne vil indrette hjemmet ekstra smart i forhold til naturlig belysning, så kan du overveje, hvor du placerer dine vinduer. Hvis du har godt med plads til at indsætte en masse vinduer, så gør dig overvejelser om, hvordan lyskilden skal falde.

Der er nemlig stor forskel på, om lyset falder ind fra et vindue, eller om det kommer fra et ovenlysvindue. Hvis du ikke har meget vægplads, eller måske har skrå vægge, så er ovenlys en fantastisk god ide. Det giver også naturligt en fornemmelse af et mere åbent rum med god plads. 

Derfor er naturlig belysning vigtig

Lyset er altafgørende for udtrykket i et rum. Tænk over forskellen på det lys du oplever på et offentlig badeværelse eller i fitnesscenteret, frem for den belysning du oplever, når du for eksempel sidder på en hyggelig cafe. Belysningen har nemlig rigtig meget at sige i forhold til, hvilken stemning vi gerne vil skabe i vores hjem.

Naturlig lys giver en varm og hyggelig fornemmelse i dit hjem. Et hjem med masser af ruder kommer også til at se meget større og åbent ud. Det smarte med dem er, at du naturligt kan regulere lysindfaldet med gardiner eller persienner. Vinduer er den nemmeste vej til masser af varm, behagelig og naturlig belysning i dit hjem, og så er det også ganske skånsomt over for elregningen. 

Skriv et svar